54

JEG GÅR MED Martin til børnehaven. Han ville gerne. Sagde, at han ville derhen. Han skulle ikke, hvis han ikke ville. Han har sin nye fjernstyrede bil under armen. Den kan køre 30 kilometer i timen, det stod der på pakken. Er det ikke rigtigt, far? Jo, skat. Han bærer den halvvejs derhen, så bliver den for tung for ham, og jeg tager over.

“Husk, at når du har den med derhen, så må de andre også lege med den. Ik’, skat? Sådan er reglerne derhenne.”

Han nikker. Vi går videre. Jeg begynder at få ondt i skulderen, jeg fatter ikke, han har kunnet slæbe den så langt. En stor rød racerbil med en antenne, der rækker en halv meter op i luften. På siden af den er der reklamer for benzinselskaber og tobaksfirmaer. Du får dem ikke dyrere, med mindre de kører på benzin. Dem til voksne mænd, der ikke fik en som barn.

Martin standser op. Jeg når at tage et par skridt mere, før jeg lægger mærke til, at han bare står der. Han ser meget bestemt ud. Vred, ked af det. Bekymret. En blanding.

Jeg sætter mig på hug foran ham.

“Hvad er der, skat?”

“Jeg vil ik’ derhen.”

Han er stadig hæs, hans stemme er bedre nu, men stadig hæs. Han spurgte: Kommer jeg så til at tale ligesom onkel Nick? Nej, skat, det skal nok gå over.

Han står med armene over kors.

“Hvorfor ikke, skat? Hvorfor vil du ikke derhen?”

“Jeg vil bare ikke.”

“Det er o.k., skat, du skal ikke. Men jeg troede bare, at …”

“De ødelægger den.”

“Bilen?”

“Ja. De ødelægger den bare.”

“Det er okay, skat …”

“Men jeg …”

“Så får du bare en anden.”

“Gør jeg?”

“Det lover jeg, skat. Og hvis de også ødelægger den, får du en til.”

Han ser ned, er stadig ikke helt sikker.

“Og hvis de så ødelægger den … får du en til.”

“Og hvad så, hvis de ødelægger den, far?”

“Så får du en til.”

Han griner.

Vi går hånd i hånd ned ad vejen.

Jeg sætter bilen fra mig og finder fjernstyringen frem fra tasken. Den kører hen ad fortovet foran os, hopper over de ujævne fliser.

Mona tager imod. Som om hun havde ventet på os, tager mig om armen. Så let, at jeg ikke ved, om hun egentlig rører ved min jakke.

“Har han det det godt nu?” spørger hun.

“Bedre …”

“Jeg var virkelig ked af at høre det …”

“Ja … det var lidt af et chok.”

Martin løber ind på stuen. En lille uge og de andre børn tager imod ham, som om han har været til Amerika og tilbage. Der lugter af modellervoks og brændt plastik fra perlepladerne, som de laver med et strygejern i gangen.

Jeg sætter bilen ned på gulvet, giver Martin fjernstyringen i hånden. Han rækker den videre med det samme til en lille pige med briller og rottehaler.

Bilen kører ind i stole og borde.

“Du skulle have ringet til mig,” siger Mona.

Hun ser alvorligt på mig. Det er først nu, jeg lægger mærke til, hvor mørke hendes øjne er. Mere sorte end brune.

“Jeg tænkte ikke lige på …”

“Nej,” siger hun. “Jeg mener ikke … Jeg kunne måske have hjulpet jer med et eller andet. Altså hvis …”

“Vi klarede os lige … men ellers.”

Jeg smiler til hende.

“Jeg skal nok ringe til dig.”

“Nej,” siger hun.

“Nej?”

“Nej, ikke hvis jeg ringer til dig først. Dit nummer står ude på opslagstavlen.”

Jeg tager ind til byen. Jeg har ikke solgt i fire dage. Jeg mødtes med Carsten og Jimmy nede i mosen, trykkede hånd med dem, en håndfuld pakker til hver, så de kunne klare sig igennem de næste dage. Så løb jeg tilbage. Har siddet hos Martin. Kigget på ham, når han sov. I de tidlige morgentimer lukkede jeg øjnene, indtil tegnefilmene begyndte. De første par dage var han glad for kun at spise is. Blev ved med at spørge efter vafler, som han ikke måtte få. Så fik han spaghetti med spinat, et lille bjerg ost ovenpå. Røde pølser til frokost. Blød mad, der ikke gjorde ondt i halsen.

Da jeg har fordelt morgenjunken hos aberne, drikker jeg kaffe på en cafe. Jeg går i en legetøjsbutik på Strøget. Jeg køber en ny fjernstyret bil. En Jeep, den er på størrelse med en mindre hund. Sort med store kromkofangere. Hvis der stadig er noget tilbage af racerbilen, kan vi køre om kap med dem.

Tæt på mosen er der en afkørsel. En de byggede og senere spærrede af, et godt stykke flad asfalt, vi kan køre ræs på. Jeg vil se efter nogle T-shirts, nogle kasketter, Lamborghini, Ferrari. Hele udstyret.