32

JEG LIGGER MED dig, en ganske lille dreng. Dækker dig med dynen.

Det er en drøm, jeg ved, at det er en drøm, men det hjælper ikke.

Jeg dækker dig med dynen. Vi ligger her.

Dynen skærmer os fra kulden.

Det er hyggeligt at ligge sådan,

os to, der holder hinanden varme under dynen.

Du er ganske lille. Har ikke fået øjne endnu.

Der hvor de skulle være, er der kun huller i dit ansigt.

Men sådan er det med små børn, det skal nok komme.

Jeg dækker dig med dynen, dækker halvdelen af dit ansigt.

Du er jo kun et kranie, uden øjne med afskallende gullig hud.

Samme farve som de stykker tørret svin,

man i supermarkeder kan købe til hunde.

Du er jo kun en lille dreng, din hud er ikke blevet blød endnu.

Det skal nok komme.

Du er kun et indtørret kranie, men kroppen skal nok gro ud.

Som vi ligger sammen her under dynen, ser du faktisk lidt hyggelig ud.

Men sådan er små børn jo.

Det er som med opkast og bleskift, lidt ulækkert, men gør ikke noget, fordi jeg elsker dig.

Du er min lillebror, men lidt ulækkert er det da.

Jeg skammer mig over at tænke sådan, ville aldrig sige det til dig.

Du er for lille til at forstå, du ville blive såret.

Sådan noget skal man ikke sige til små drenge.

Du skal nok gro ud. Få øjne, hår og glat hud. Vi ligger under dynen.