37

DET HER ER, hvad man forestillede sig som barn, når man tænkte dyr luder. Her er der ikke rabat. Hun tager selv imod os, siger hun hedder Cindy, selvom der står et andet navn på døren. Klokken femten? spørger hun, og jeg nikker. Cindy smiler professionelt, som klinikassistenten hos en tandlæge, viser os ind i en stor entre. Et spejl i guldramme, væggene er cremefarvede, og der hænger to engle i gips. Alle dørene er lukkede, og det er svært at sige, om der er andre mennesker i lejligheden. En herskabslejlighed på Frederiksberg. At dømme ud fra vinduerne er den større end pensionatet. Alle værelserne tilsammen.

“Og så er der spørgsmålet om betaling,” siger Cindy. Cindy er, hvad man fantaserede om som femtenårig. Igennem årene har jeg spillet pik til variationer over Cindy mange gange. Meget velholdt sidst i tyverne. Glat, blondt hår til skuldrene, solarie, men ikke for meget, ikke så meget som pigerne, vi besøgte for et par nætter siden. Cindy har en kort rød satinkjole på, sorte strømper, højhælede sko. Brysterne har hun købt sig til.

Jeg giver Cindy to store sedler, hun forsvinder ind ad en af dørene. Igen er det svært at forestille sig, hvor hun går hen, om der er nogen på den anden side af døren. Gulvtæppet er tykt, og da hun har lukket døren efter sig, kan vi ikke længere høre fodtrin. Kort efter kommer hun ud igen.

Cindy smiler, og hvem var det så lige, der skulle … Frederik her, siger jeg, og klapper Ivan på skulderen, han er endnu blegere end normalt.

Ivan spurgte mig på vejen herhen, om han behøvede at bruge sit eget navn. Jeg lod ham vælge et. Fortalte ham, hvordan ludere gør det samme. Hvordan virkelig dyre ludere har tre-fire navne samtidig. Det fik jeg at vide af en fyr i træningscentret, der havde kørt for escortpiger. Han havde mistet jobbet igen, da kæresten fandt ud af, at han lidt for ofte modtog håndjobs som betaling. For meget sæd i boxershortsene efter fyraften. Han sagde, at de her piger måske hed Lulu, når de faste kunder ringede. Forretningsmændene. Ensomme mænd i dyre huse. Natasja, på klinikken. Og Lilian, hvis de endnu en gang skulle præsenteres som: Lilian har ikke lavet escort før, eller Lilian har kun lavet escort i to uger nu. Lilian er lige begyndt at lave dobbelt analcocktail.

Cindy fortæller mig, at jeg kan vente i entreen, tager Ivan ved hånden og lukker døren efter dem.

Jeg sætter mig i en chaiselong, guldfarvet træ og rødt velour. Ved siden af mig står der et bord med løvefødder, også guldfarvet. En lille sort skål med indpakkede chokolader. Jeg pakker en ud. Chokoladen bliver til mel i munden, smager af træ, flere år for gammel. Jeg synker. Jeg kan ikke høre noget inde ved siden af. Ved ikke, hvor langt de er. Lejligheden må være lydisoleret meget grundigt.

Jeg tænder ikke en cigaret, før jeg har fået øje på det lille sorte porcelænsaskebæger. Smiler for mig selv. Inde ved siden er der vel folk, der har fået metalredskaber stukket op i endetarmen, drukket pintglas med tis, og jeg er stadig i tvivl, om man må ryge. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg sidder der, ikke noget ur på armen, ikke noget ur på væggen. Efter halvanden smøg kommer Ivan ud igen. Nu er han ikke bleg, nu er han rød i hovedet. Cindy står i døren.

“En anden gang, ik’, du kan jo prøve en anden gang …”

Hun lyder irriteret. Følger os ud. Lukker døren, før vi er nået hen til trapperne.

“Hvad skete der?”

“Det vil jeg helst ikke …”

“For helvede, jeg har betalt to kilo, så vil jeg sgu have lidt detaljer.”

Han taler ikke, før vi er kommet ned til Søerne, før han sutter på sin Cocio. Joggere løber forbi os. Ænderne sveder ude i vandet. Ivan har hænderne begravet i lommerne, åbner kun munden nok til, at der lige kan komme lyd ud.

“Hun var bare sådan meget, stå hér, gør dét. Tag bukserne af hér. Vask tissemanden derovre.”

“Ja. Hvad så?”

“Jeg kunne bare ikke …”

Han ser ned, ved godt, at han skal have skældud. Se på mig, når jeg taler til dig. Jeg kunne slå ham.

“Du fik ikke noget. For helvede, det var en luder, og vi havde betalt. Det var jo ikke noget med, at du behøvede at charmere hende eller …”

“Hun var bare meget …”

“Hvad?”

“Kold. Meget sådan, tag dine bukser af hér. Vask din …”

“Hvad havde du forventet. Varm kakao? Hun er luder, Ivan. Man køber et knald, man får et knald. Okay?”

“Jeg havde bare troet …”

“Og man får et godt knald. Man får et fucking fantastisk knald for de penge. Fuck!”

Ivan sidder og kigger ned på sine nye genbrugssko. Gruset langs Søerne har gjort dem støvede, han pudser dem rene med hånden. Taler ganske stille, kigger på sine sko.

“Det er jeg virkelig ked af. Det er jeg.”

“Ja.”

“Det kan være, at hvis du går derhen nu, så …”

“Det var ikke et gavekort på en udløsning, for helvede.”

Jeg stamper cigaretten ud i gruset, rejser mig. Ivan ser op.

“Du kan købe nogle øl, og vi ku’ …”

“Jeg kan sgu ikke noget lige foreløbig, Ivan. Jeg er skide pissed, o.k.? Jeg er så fucking …”

Jeg rejser mig og går. Gider ikke mere. Ikke mere af hans sygelort. Nu har jeg prøvet. Nu drikker jeg øl. Nu går jeg hjem til Sofie. Tænker på Cindy, mens jeg ordner hende bagi. Drikker flere øl.

Jeg er kommet et stykke ned ad Nørrebrogade, da jeg ser, han stadig går bag mig. Med ludende skuldre følger han efter mig. Han har gået efter mig hele vejen hjem. Mor, må jeg beholde ham? Nej, skat, den har sikkert alle mulige sygdomme.

Jeg lader ham komme op på siden af mig.

“Du er fandeme umulig at smide fisse efter, Ivan.”

“Hun var bare så …”

“Kold, ja, jeg gider ikke snakke om det.”

Da Ivan sover den nat, prøver jeg igen en telefonboks på gaden. Jeg lader den ringe syv gange, før jeg lægger på.