39

JEG HAR STADIG kondomet på. Vi ligger i sengen, deler en cigaret. Sofie er tynd. Hun ville elske, at jeg brugte ordet slank. Hun er tynd. Hun har en krop som en balletdanser. Bryster, fisse, buer. Det er hendes gave. Det var, hvad hun fik. Ikke andet. Det er, hvad hun kan give mig.

Hun taler, siger ting, og jeg hører kun halvt efter. Hun fortæller om Tobias, som om han var inde ved siden af. Tobias kan dét, Tobias sagde dét.

Jeg rækker ned efter øllen, famler, finder den, tager en lang slurk. Hun har sit lille køleskab fyldt med stærke øl for min skyld. Jeg drikker, og når jeg kommer tilbage, er køleskabet igen fyldt op. Som i et eventyr, hvis navn jeg har svært ved at huske, nu hvor jeg ligger her tømt ud i kondomet.

Hun hviler hovedet på hånden, spørger:

“Får du sovet?”

Jeg tager et hiv af cigaretten, puster ud, før det går op for mig, at hun forventer et svar.

“Ja. Hvorfor?”

“Jeg så Kristian Madsen på gangen for et par dage siden. Ganske tidligt.”

“Ja.”

“Han gik med skoene i hånden, gik så stille, han kunne. Helt oppe på tæerne.”

“Godt for ham.”

“Har du talt med ham?”

“Jeg har bedt ham om ikke at larme.”

Hun griner ned i dynen. Fniser, som om ingen helst skulle høre det. Jeg siger:

“Hvad fanden laver han her? Han tjener penge …”

Jeg tager cigaretten fra hende, jeg kan se på hende, hun ved det. Nyder at trække det ud.

“Fortæl.”

“Det var noget med, at konen havde smidt ham ud. Og så boede han på gaden, mens han stadig gik på arbejde, og så mere og mere sølle ud. Sov under en bro, men sad stadig og lavede regnskaber, eller hvad det nu er, han gør, om dagen.”

“Og så kom han herhen?”

“Ja, jeg tror, det var sådan.”

“Paragraf 94?”

“Ja.”

Jeg rækker over og lader cigaretten falde ned i en tom ølflaske, den giver et lille hvæs fra sig.

“Men han er her stadigvæk. Hvad tjener han, 28 om måneden, mindst?”

“Det er lige det. Et par måneder før du flyttede ind, ville kommunen smide ham ud, han fik breve og den slags.”

“Har du talt med ham?”

“Tove har fortalt mig det.”

“Selvfølgelig. Hvad så?”

“Jo, de ville have ham ud, var parat til at komme og hente ham. Hvis han ikke var ude inden tirsdag, ville politiet komme og sætte ham på porten. Det var mig, der fandt ham om mandagen, jeg hørte en mærkelig lyd mod væggen. Døren ind til hans værelse stod på klem.”

“Nysgerrig, altid nysgerrig.”

“Lyden kom fra hans fod, der sparkede mod væggen. Han havde hængt sig. Jeg råbte og skreg og prøvede at holde om hans ben, indtil nogen kom og fik ham skåret ned.”

“Det kan ikke have været så … så sjovt.”

“Næ …”

“Er det noget, du har gået og tænkt på.”

“Faktisk ikke, det skulle man tro, ik’? Men jeg tror ikke, jeg har tænkt på det siden … Det var først nu, at jeg kom i tanke om det.”

Jeg rejser mig fra sengen, hiver gummiet af og tørrer pikken i min T-shirt. Jeg tager en ny øl ud af køleskabet, bæller halvdelen og lægger mig tilbage på sengen. Sofie lægger hovedet ind til min hals.

Med øllen, der begynder at nå hovedet og Sofie ved siden af mig, er det nemmere ikke at tænke.

Min øjne bliver tunge. Der lugter af sex i det lille værelse. En lugt, jeg holdt meget af, da jeg var yngre, en voksen lugt, der fik mig til at tænke, at jeg var i live. En blanding af pigeparfume, sved og brugte kondomer. Jeg savnede den lugt, da Ana gik over til p-piller. Sofie rømmer sig ganske sagte, vækker mig næsten.

“Er der noget, du kunne tænke dig?”

Hun spørger helt stille, som for ikke at bryde freden.

“Jeg har øl.”

Hun griner, ikke ha ha, men helt stille, så jeg kan mærke det mod halsen.

“Nej, jeg mener … Er der noget, du godt kunne tænke dig at prøve?”

“Nej.”

“Slet ikke noget?”

“Prøve, hvad mener du?”

“Altså … i sengen. Noget, du ikke har gjort før?”

Jeg rækker ned efter øllen, tømmer den. Jeg kan ikke lade være med at tale lige så stille som hende.

“En trekant …”

Hun fjerner en sort hårlok fra ansigtet. Der går lidt tid, før hun siger noget igen.

“Jeg har en veninde, jeg kunne spørge hende, måske …”

“Nej, med en fyr. Dig, mig og en fyr.”

“En fyr?”

“Ikke noget bøssepis. Jeg kunne bare godt tænke mig at se på.”

Hun svarer ikke, lægger hovedet tilbage op ad min hals. Giver mig et lille kys.

Da jeg vågner, ved jeg først ikke, hvor jeg er. Jeg har ondt i nakken, har ligget hele natten i en seng, der knap nok er stor nok til en. Sofie hviler hovedet på min brystkasse. Jeg får lempet mig ud under hende, holder hendes nakke og får hovedet lagt så blidt jeg kan på puden. Hun kryber sammen, trækker benene op under sig og giver et lille støn fra sig.

Sovende ligner hun en stor teenager, linjerne om kring munden og øjnene er glattet ud. Hun har et lille smil på læberne, måske på grund af i nat, men jeg tror det ikke. Jeg tror, hun er sammen med sin dreng. I drømme er de sammen, måske er de i Nørrebroparken nu, ham med en ny bold, hende i en let sommerkjole. Hun griber bolden, han kaster til hende, måske sidder jeg på bænken ved siden af, glatbarberet og uden ølbule i min jakke. En fyr, der vasker sit skridt regelmæssigt. En god papfar, der tager den lille fyr med til Frem-kampe ude i Valby om søndagen.

Og selvom hendes værelse ikke er mindre end mit eget, kan jeg ikke længere få vejret herinde. Jeg klæder mig på, så hurtigt jeg kan, uden at vække hende. Går ned ad gangen, ned ad trappen og ud på gaden.

Solen er skarp og hvid, jeg finder mine ridsede solbriller frem og tænder en cigaret. Stadig mat i kroppen efter en nat med sex og øl.

Jeg går de ti minutter, der er til den nærmeste bager, de lokale drankere har allerede taget plads ude foran kioskerne. Flere steder har de droppet at sælge aviser, lever af tyske dåseøl og løse cigaretter. Har en fast kundekreds, der sidder hele dagen op ad muren foran deres butik.

Jeg køber tre horn og en spandauer. Bagerjomfruen kan ikke være meget mere end seksten, hun virker træt og har dårlig hud, spørger om der er andet, jeg skal have. Jeg køber en pakke smør, rigtig smør. Så vidt jeg husker, havde Sofie ikke noget i køleskabet. Yoghurt og light-ost og mine øl og ikke andet.

Hun sover stadig, da jeg kommer tilbage, har vendt sig ind mod væggen og krammer dynen.

Jeg lægger morgenbrødet på bordet. Lægger smørret i køleskabet, forsigtig med ikke at larme med køleskabsdøren.

Hun vågner ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige til hende, nu hvor solen er stået op.

Submarino
titlepage.xhtml
cover.html
title.html
ded.html
fm1.html
prolog.html
prologa.html
fm2.html
part01.html
chapter01.html
chapter02.html
chapter03.html
chapter04.html
chapter05.html
chapter06.html
chapter07.html
chapter08.html
chapter09.html
chapter10.html
chapter11.html
chapter12.html
chapter13.html
chapter14.html
chapter15.html
chapter16.html
chapter17.html
chapter18.html
chapter19.html
chapter20.html
chapter21.html
chapter22.html
chapter23.html
chapter24.html
chapter25.html
chapter26.html
chapter27.html
chapter28.html
chapter29.html
chapter30.html
chapter31.html
chapter32.html
chapter33.html
chapter34.html
chapter35.html
chapter36.html
chapter37.html
chapter38.html
chapter39.html
chapter40.html
chapter41.html
chapter42.html
chapter43.html
part02.html
chapter44.html
chapter45.html
chapter46.html
chapter47.html
chapter48.html
chapter49.html
chapter50.html
chapter51.html
chapter52.html
chapter53.html
chapter54.html
chapter55.html
chapter56.html
chapter57.html
chapter58.html
chapter59.html
chapter60.html
chapter61.html
chapter62.html
chapter63.html
chapter64.html
chapter65.html
chapter66.html
chapter67.html
chapter68.html
chapter69.html
chapter70.html
chapter71.html
chapter72.html
chapter73.html
chapter74.html
chapter75.html
chapter76.html
chapter77.html
chapter78.html
chapter79.html
chapter80.html
chapter81.html
chapter82.html
chapter83.html
chapter84.html
chapter85.html
chapter86.html
chapter87.html
chapter88.html
chapter89.html
chapter90.html
chapter91.html
chapter92.html
chapter93.html
chapter94.html
chapter95.html
chapter96.html
chapter97.html
chapter98.html
chapter99.html
chapter100.html
chapter101.html
chapter102.html
chapter103.html
chapter104.html
chapter105.html
chapter106.html
chapter107.html
chapter108.html
chapter109.html
chapter110.html
chapter111.html
chapter111a.html
chapter112.html
fm.html
copyright.html