26
I SKAL MØDE mors nye ven, sagde hun.
Den følgende lørdag kom Henrik til middag.
Han var en stor mand med et kraftigt lyst overskæg.
Havde store hænder, talte højt.
Meget mand, han holdt vores mor ind til sig.
Hun er en dejlig dame.
Nu er I søde ved jeres mor, ik’.
Ellers får I med mig at bestille.
Han viftede en knyttet næve i luften, frem og tilbage, grinte højt.
Den aften spiste han fire krebinetter.
Seks store kartofler.
Sovs, meget sovs.
Vores mor kom sent hjem, nogle gange med Henrik,
andre gange uden.
Glad og småfuld, havde ofte gaver med.
Hun grinte meget, købte nyt tøj. Sommerkjoler.
Vi tog på Bakken alle sammen. Henrik gav.
Store Henrik.
Han havde sin datter med, en pige på tolv år, med øjne der aldrig hvilede længe det samme sted.
Som fulgte hun en flue, vi andre ikke kunne se.
Han holdt meget om hende.
Store kram til den lille pige.
Fars lille pige.
Vi sad udenfor, solen skinnede, vi spiste fiskefileter.
Han drak tre store fadøl.
Én til, man bliver tørstig en dag som i dag.
Klemte sin datter ind til sig, så man kunne se hans stride skæg lave røde mærker på hendes kind.
Det er jo bare far, skat. Ikke så genert over for din egen far.
Gav hendes brystvorte et lille klem gennem T-shirten.
Grinte højt.
De skal nok vokse, skat, så skal du se fyrene blive helt vilde.
Så vil de alle sammen gerne have noget.
Kneppe, kneppe.
Han grinte højt.
Hun blev vred, ville ikke sige noget.
Øjnene kørte stadig rundt i hovedet på hende,
sure lille mokke.
Henrik gav.
Vi prøvede karrusellen.
Det skøre hus.
Rutschebanen.
Min bror fik lov til at røre Henriks datter mellem benene,
bag ved tombolaen. For en cigaret.
Jeg lugtede til hans fingre bagefter.
En øl til, man bliver tørstig en dag som i dag.
Henrik kunne ikke gå lige, og vores mor puttede os alle sammen i en taxa.
Han lå halvt ned, lå oven på sin datter, helt klemt.
Kneppe, kneppe, hviskede Nick til mig, og vi grinte.
Da sommeren var ved at være ovre, sagde vores mor:
I ser ikke onkel Henrik igen.
Mors ven, onkel Henrik.
Hun sad på sengekanten i en måned og græd,
græd og røg.
Kom drenge, tænd en cigaret for mor.
Da hun endelig gik ud, blev hun væk. Flere dage ad gangen.
Var næsten aldrig længere hjemme, og når hun kom, var hun forslået, lugtede surt.
Smækkede døren op til toilettet.
Brækkede sig, pissede derefter hårdt ned i toilettet.
Et vandfald.
Vi spiste makrel i tomat, tørt rugbrød.
Rugbrød bliver aldrig for gammelt.
En aften stod Henrik nede i gården og råbte.
Han råbte, at vores mor var en luder.
At vores mor var en psykopat.
At hun skulle holde sig væk.
At hun var syg i hovedet.
Vi tog gerne hans ord for det.
Efter et par måneder kunne hun ikke længere skjule maven,
Henrik var gået, men han havde efterladt en afskedsgave.