18

“D U FÅR DIG en overraskelse,” sagde en dame på børnehjemmet til mig den morgen.

En overraskelse …

“Ja, du kan godt glæde dig.”

Hvad kunne det være?

Måske kom de der klovne tilbage. Den ene af dem lugtede af løg og blev ved med at falde over sine egne fødder.

“Michael, skal du også ha’ dig en overraskelse?”

Det mente han ikke.

“Måske er det klovnerne, Michael. Måske kommer de igen.”

“Jeg hørte, at en af dem er død, han faldt oven på sin fløjte.”

Jeg tænkte på hans klovnefamilie, der sad derhjemme. Klovnekonen og klovnebørnene. Sad og græd og faldt over deres egne fødder, mens den hvide maling løb ned ad kinderne på dem.

En overraskelse

Jeg spurgte de andre, men jeg var den eneste, der skulle have en overraskelse.

“Måske er det min fødselsdag?”

“Du har haft fødselsdag.”

“Men jeg fik ikke, hvad jeg ønskede mig.”

“Hvad ønskede du dig?”

“En hund, måske får jeg en hund?”

“Du kan ikke få en hund. Rasmus er overfølsom over for hunde.”

“Så må han bo i skabet under trappen, han skal ikke bestemme, om jeg skal ha’ en hund.”

“Hans hoved svulmer op og bliver rødt som en tomat.”

“Så må vi begrave ham i bedet under hindbærbusken. Jeg vil ha’ en hund.”

Så slog det mig. Den konkurrence. Det Anders And-blad, hvor der var en konkurrence.

“Mød Tarzan” havde der stået. Og selvfølgelig ville jeg gerne møde Tarzan, så jeg havde skrevet mit navn, og en af de voksne hav de hjulpet mig med at sende brevet.

Selvfølgelig var det det. Jeg skulle møde Tarzan. Tarzan ville komme hele vejen fra Afrika for at besøge mig. Cheetah og Jane ville sidde derhjemme i junglen og vente på Tarzan, mens han besøgte mig.

Alle de andre børn ville stå med åben mund, mens Tarzan kom her og besøgte mig.

“Tarzan er min ven, har jeg ikke fortalt jer det? Tarzan og Michael. Min far kender også Tarzan. Min far bor faktisk nede i Afrika, sammen med Tarzan. Min far hjælper Tarzan med den store elefant.”

Måske ville Tarzan tage mig med hjem til Afrika.

Det sagde jeg ikke noget om til de andre. Jeg lagde mig på min seng i sovesalen, med hænderne bag nakken og smilte for mig selv. Hvor ville de andre få sig en overraskelse, når Tarzan kom her. Men jeg ville ikke se overrasket ud. Jeg ville bare gå hen til ham og sige hej Tarzan, godt du kunne komme. Skal jeg vise dig rundt i haven, Tarzan? Så ville Tarzan og jeg gå en lang tur. Her er så æbletræerne, Tarzan, de er ikke så høje som dem i Afrika, men hvis man kravler helt op i toppen, kan man se vandtårnet. De andre børn ville stå med ansigterne presset mod ruden.

En af de voksne kom hen og tog min hånd.

“Nu skal du have din overraskelse …”

Jeg fulgte med hende ind på kontoret. Der sad lederen af børnehjemmet og en fremmed dame. Det var ikke Tarzan, det var ikke engang Jane. Hun var alt for gammel til at være Jane og heller ikke særlig pæn. Jane havde altid været pæn i filmene.

“Det er din mor,” sagde lederen af børnehjemmet. “Sig hej til din mor.”

Jeg sagde ikke noget.

“Du skal hjem med din mor i dag.”

Den fremmede dame smilte til mig.

Jeg blev fulgt tilbage til sovesalen.

“Jeg skal gå nu,” sagde jeg til Michael. De andre børn så på mig, mens jeg pakkede mine få ting. Hende der var min mor så bare ned i gulvet, så op og smilte igen. Udenfor holdt en bil og ventede. Min kuffert kom i bagagerummet. Så kørte vi derfra. Jeg kunne se Michael vinke til mig.

Bilen kørte os til stationen. Hende der var min mor holdt min hånd og smilte til mig. Hun havde fugtige hænder, men lugtede godt. Vi ventede ikke længe, før toget kom, så stod vi på. Hun hjalp mig med min nye kuffert. Det var en pæn kuffert. Mørkeblå. Vi sad over for hinanden i kupeen, og den fremmede dame der var min mor, blev ved med at smile til mig. Jeg så ud ad vinduet, kunne ikke lide, når folk stirrede på mig. Hun begyndte at tale. Hun sagde, at nu var vi endelig sammen igen, og at vi skulle blive så glade sammen.

Der lugtede af frikadeller i opgangen. Hun låste op og sagde, nu var jeg hjemme.

I sofaen sad der en anden lille dreng, det er din bror, sagde hun. Nu er vi sammen, nu er vi en hel lille familie. Vi skal nok blive glade. En rigtig familie.