41

DE GÅR NED ad gaden sammen, to små drenge, der bærer en taske imellem sig, skal hjælpes om at løfte den. Tasken ligner den, jeg plejer at have mit træningstøj i. Det her er en drøm, det må det være. Min bror og jeg går ned ad gaden. Måske ikke en drøm, måske har jeg drukket for meget, måske ser jeg det i loftet, ligger på min seng nu. Det er svært for drengene at få sportstasken op i bussen, en venlig mand i kedeldragt hjælper dem med at løfte den. Vi har ikke penge til billetten, men buschaufføren smiler bare, viser os med hånden, at vi kan træde ind. Jeg ved ikke, hvor vi er på vej hen. Hvor de to små drenge skal hen. Jeg husker vores tøj. Min bror i hans Spiderman-Tshirt. Jeg selv i mørkeblå polotrøje, et par numre for stor. Vi står af bussen, jeg ved ikke, hvordan vi ved, at dette er vores stop, men de to små drenge ved det. Buspassagererne ser efter os, hvor er de kære, de hjælpes ad. Alle smiler.

Vi går ned ad vejen. Byen forsvinder bag os, de sidste butikker, gamle butikker, der enten er lukkede eller snart vil blive det. De to drenge ved, hvor de skal hen, de standser ikke op og leder efter vej, de kigger ikke efter gadeskiltene – kan de læse endnu? Det kan de nok, men gør det ikke, de ved, hvor de skal hen. Det er ved at blive aften, snart tændes gadelygterne. Vi bliver ved med at gå. Sætter tasken fra os på fortovet, strækker armene, bytter plads og hanker op i tasken igen. En gang imellem bliver vi ramt af et par billygter på vej forbi os, men vi standser ikke op, bliver ved med at gå.

Nu uden for byen, nu i et kvarter med lagerbygninger. Vi åbner lågen i et ståltrådshegn, det er svært at få den op, mens vi stadig holder tasken. Vi går på stampet jord, oliepletter. Passerer en udbrændt bil. Hvis jeg vågnede nu. Hvis jeg bare kunne vågne. Jeg ville ikke længere drikke, ikke drikke mig i søvn. Jeg ville gå til lægen med hånden, jeg ville spise sundt. De to små drenge passerer rustne cykler, gamle køleskabe, der er væltet omkuld, knuste fjernsyn. De er på lossepladsen. Hvis jeg kunne lugte noget nu, ville stanken sikkert være svær at holde ud. Men drengene lader sig ikke mærke med den. De fortsætter over små bjerge af skrald, forbi sammenkrøllede aviser, der blafrer i vinden. En efterladt gravko, skovlen fuld af affald. De passerer akvarier med knuste ruder, bamser uden øjne, dukker smurt ind i skidt. Da de er kommet ind midt på lossepladsen, med skrald til alle sider, standser de op. De behøver ikke sige noget til hinanden, de står lidt, stiller så tasken fra sig. Solen går ned i orange og røde farver. Det kunne være smukt. Et billede at hænge på væggen. Er der måger, ja, helt sikkert måger.

Og så går de derfra. Så går de. Så vågner jeg. De går nu.

Min bror bukker sig ned og tager fat i lynlåsen, hiver i den, noget har sat sig i klemme. Jeg hjælper ham. Holder fast i tasken, han hiver, alt hvad han kan, lægger hele sin vægt i. Lynlåsen larmer, da den går op. De to små drenge bukker sig ned, det er svært at se, hvad de laver. Hvad de har fat i, hvad det er, de roder med i tasken. De hjælpes om at løfte det op. Da de drejer sig rundt, er det klart, hvad de står med. Jeg har hele tiden vidst det. Det kunne være en bylt af tøj. En fodbold pakket ind i et viskestykke. En stor dukke. Jeg har hele tiden vidst det. Drengene løfter det lille barn ud af tasken. Meget forsigtige. Barnet de står med, en baby, en lille dreng, i blå sparkedragt. De er forsigtige, støtter den lille under nakken. Livløs, kunne de ikke være ligeglade? Men de er omhyggelige. De ser alvorlige ud. Små alvorlige drenge. Højtidelige. Den ene overtager byrden, barnet er lidt for tungt for ham, men han svajer ikke, bliver stående. Ser lige ud. Den an den dreng tager et par skridt. En dør ligger halvt begravet af skrald, aviser, et cykeldæk. Han løfter døren. En hvid dør, tung dør. Han løfter den halvt op. Under den er der mere skrald. I skraldet en fordybning. En rede af snavs. Han har svært ved at holde døren oppe, hans arme dirrer. Den anden dreng bærer babyen hen til fordybningen, lægger ham forsigtigt ned. Den lille krop er livløs. Er den? Tættere på. Helt tæt på kan man se, at øjnene bevæger sig. Kigger op på sine brødre. Er det tillid? Han græder ikke. Græder små babyer ikke? Græder de ikke hele tiden? Han græder ikke. Kigger op. De ser ned på ham. Hjælpes nu om at holde døren. Så sænker de den langsomt. Lader det dække fordybningen, barnet. De lader tasken stå og går derfra.

Submarino
titlepage.xhtml
cover.html
title.html
ded.html
fm1.html
prolog.html
prologa.html
fm2.html
part01.html
chapter01.html
chapter02.html
chapter03.html
chapter04.html
chapter05.html
chapter06.html
chapter07.html
chapter08.html
chapter09.html
chapter10.html
chapter11.html
chapter12.html
chapter13.html
chapter14.html
chapter15.html
chapter16.html
chapter17.html
chapter18.html
chapter19.html
chapter20.html
chapter21.html
chapter22.html
chapter23.html
chapter24.html
chapter25.html
chapter26.html
chapter27.html
chapter28.html
chapter29.html
chapter30.html
chapter31.html
chapter32.html
chapter33.html
chapter34.html
chapter35.html
chapter36.html
chapter37.html
chapter38.html
chapter39.html
chapter40.html
chapter41.html
chapter42.html
chapter43.html
part02.html
chapter44.html
chapter45.html
chapter46.html
chapter47.html
chapter48.html
chapter49.html
chapter50.html
chapter51.html
chapter52.html
chapter53.html
chapter54.html
chapter55.html
chapter56.html
chapter57.html
chapter58.html
chapter59.html
chapter60.html
chapter61.html
chapter62.html
chapter63.html
chapter64.html
chapter65.html
chapter66.html
chapter67.html
chapter68.html
chapter69.html
chapter70.html
chapter71.html
chapter72.html
chapter73.html
chapter74.html
chapter75.html
chapter76.html
chapter77.html
chapter78.html
chapter79.html
chapter80.html
chapter81.html
chapter82.html
chapter83.html
chapter84.html
chapter85.html
chapter86.html
chapter87.html
chapter88.html
chapter89.html
chapter90.html
chapter91.html
chapter92.html
chapter93.html
chapter94.html
chapter95.html
chapter96.html
chapter97.html
chapter98.html
chapter99.html
chapter100.html
chapter101.html
chapter102.html
chapter103.html
chapter104.html
chapter105.html
chapter106.html
chapter107.html
chapter108.html
chapter109.html
chapter110.html
chapter111.html
chapter111a.html
chapter112.html
fm.html
copyright.html