– VI SKAL HAVE TJEKKET DEN advokat i hoved og røv, sagde Willumsen, da drabsafdelingen var blevet bedt om at assistere Roskilde Politi med sagen. – Og så skal Rebekka Sachs-Smith fanden gale mig til at fortælle alt, hvad hun ved. NU.
Louise nikkede og så på sine kolleger. Michael Stig sad rastløst og trommede med en kuglepen mod knæet. Flere gange lagde Toft en hånd på hans arm for at få ham til at stoppe, men to sekunder efter gik den igen.
Rebekka Sachs-Smith havde sådan set allerede snakket, da hun fortalte, hvordan hendes bror og deres advokat havde planer om at sælge Dødsenglen uden at fortælle noget til hverken hende eller deres bror i USA.
Stemningen var anspændt, og Willumsen havde råbt ude på gangen, da han kaldte dem sammen. Det gjorde han kun, når der skete gennembrud i sagerne, eller der skulle uddeles skideballe. Han havde svedperler på panden og virkede mere ophidset og rødmosset, end han plejede.
– Advokat Wedersøe var den sidste, afdøde var i kontakt med, begyndte han, og et øjeblik blev Louise forvirret. Var det nu den spanske bilist, han talte om?
– Vi har lige modtaget udskrifterne fra Carl Emil Sachs-Smiths mobiltelefon, fortsatte han. – De to sms’ede sammen, mens Carl Emil opholdt sig på hotel Prindsen.
Nu kunne Louises hoved næsten ikke rumme mere. Hvad havde advokaten egentlig gang i?
– Mere interessant er, at Nymand netop er blevet færdig med at gennemgå hotellets overvågningsbånd. Gæt hvem der forlod den nordiske fløj 20.19? sagde han og så rundt på dem med sveddråber løbende ned fra tindingen.
Ingen sagde noget. Alle sad og betragtede ham og sveden, der løb. Louise hørte slet ikke efter.
Willumsen fortsatte.
– Det gjorde Miklos Wedersøe. Han blev fanget af kameraet, da han kom ud af elevatoren med en indpakket genstand i favnen.
– Ikonet, lød det triumferende fra Michael Stig, der et øjeblik var holdt op med at tromme.
Willumsen nikkede og strøg sig over panden.
– Det gætter vi på, svarede efterforskningslederen og rejste sig fra stolen.
Louise tilbød at åbne et vindue, men han verfede hende irriteret af.
– Politiet i Roskilde tager sig af gerningssted og vidneafhøring. Vi har ganske vist advokaten på overvågningsbåndet, men jeg vil have tekniske beviser på, at han har været inde på værelset. – Hvem tager ned til Wedersøes villa?
Willumsen så fra Louise og Lars Jørgensen til Michael Stig.
– Det gør jeg, svarede Michael Stig og smed endelig kuglepennen fra sig, men blev øjeblikkelig fejet af.
– Nej, afgjorde Willumsen selv og pegede på Lars Jørgensen. – Det gør I. Hvis du ellers arbejder i dag. Eller går du tidligt?
Lars Jørgensen sukkede.
– Jeg arbejder, svarede han.
Louise rynkede brynene og betragtede efterforskningslederen. Willumsen havde stadig svært ved at acceptere, at Lars Jørgensen havde fået lov at arbejde på nedsat tid. I starten havde politikommissæren opført sig så ubehageligt, at Louises makker var gået ned og måtte sygemelde sig. Men af mangel på ressourcer i afdelingen havde Willumsen til sidst bidt det i sig og kaldt Lars Jørgensen ind, fordi han manglede folk. Nu var deltidsordningen endelig faldet på plads.
– Du tager obduktionen, sagde Willumsen og nikkede til Michael Stig.