LØRDAG MORGEN LANDEDE FILMINSTRUKTØR NAJA Holten i Malagas lufthavn. Hun havde været oppe før fanden fik sko på for at kunne være i Kastrup til check-in klokken seks, og hun var taknemmelig for, at Jesper havde kørt hende, så hun slap for Øresundstoget.

Det var helt latterligt, men hun savnede ham allerede. Ham, hunden, katten og deres hus. De var næsten lige flyttet, alt rodede, og de var i fuld gang med at få sat stueetagen i stand, så det væltede ind og ud ad døren med håndværkere, der larmede, og der skulle hele tiden træffes en masse beslutninger. Pludselig havde Naja fået nok.

I et anfald af premiere-nerver havde hun booket en billig flybillet og fundet det noget dyre hotel. Jesper havde ikke sagt noget, han havde bare kysset hende, da hun fortalte, at hun netop havde bevilliget sig selv en uge i solen, så hun kunne lade op og finde ro, inden premieren på hendes nye film. Næste tirsdag, tænkte hun og mærkede igen, at sommerfuglene flaksede i maven.

Hun trak sin skuldertaske ned fra bagageboksen og fulgte strømmen af rejsende, der havde kurs mod kuffertbåndene.

Inde i lufthavnen lagde Naja Holten ikke mærke til manden, der stod iført gul personalevest og holdt øje med de kvindelige passagerer, som netop var landet med flyet fra København. Hun så ham ikke, da han som en skygge kom tættere på og gled i skjul bag tavlen med flyankomster, og hun opdagede heller ikke, hvordan han hurtigt og koncentreret sorterede de kvinder fra, som så ud til at rejse alene. I stedet var hun optaget af tre mænd, der stod ved bagagebåndet og hældte Gammel Dansk op i små plastikglas, de havde taget med fra flyet.

– Vi skal ha. Vi skal ha. Fisse, øl og vi-iin, sang den ene, mens han skålede mod de andre med det lille snapseglas og kylede indholdet ned i ét hug.

Hun havde slet ikke lagt mærke til dem i flyet. Heldigvis, tænkte hun og kunne alligevel ikke lade være med at glo derhen. Hun kunne ikke undgå at høre, at det var tre håndværksbagere oppe fra Frederikssund, der var taget på ferie sammen. Åbenbart en mester og hans to bagersvende. Det var helt uden filter. De var bare glade og på vej mod en ti-hestes brandert, og så glædede de sig tydeligvis til en uge i solen.

Mange af de andre rejsende havde allerede fået deres bagage og var ved at forlade ankomsthallen. Ganske langsomt begyndte det at tynde ud. Den ene af de feriefulde bagere missede at få sin kuffert af båndet, da den rullede forbi. De to andre havde fået deres og skålede over mod hende og tilbød hende en lille skarp, mens hun ventede?

– Ellers tak, smilede hun og rystede på hovedet. Hun var ved at blive godt irriteret over, at hendes kuffert som sædvanlig var en af de sidste.

Båndet stoppede, og ham med flasken råbte:

– Nu skrider de vel hjem og holder siesta!

For helvede altså! tænkte hun og orkede ikke at strande i lufthavnen med en kuffert, der ikke var nået frem.

Hun vendte sig hurtigt om, da en mand i gul vest rømmede sig bag hende, og smilede, da hun så, at han stod med hendes kuffert. Hurtigt tjekkede hun sit navneskilt. Den var god nok. Naja Holten. Hun rakte ham to euro som tak for hjælpen og tænkte, at kufferten måske var faldet af vognen, da de kørte bagagen ind fra flyet.

Hurtigt begyndte hun at gå hen mod tolden og udgangen, og da hun kom ud af lufthavnsbygningen, stod hun et øjeblik og lod varmen trænge ind i kroppen, inden hun fulgte skiltene mod Car Rental. Hun opdagede ikke, at manden i den gule vest var fulgt efter hende udenfor. Hun hæftede sig heller ikke ved, at han steg ind i en hvid Toyota, der holdt lidt længere fremme ved kantstenen.

Hotellet lå direkte ud til havet, og da hun kørte op foran den buede hovedindgang, hvor de spanske flag vajede på hver side, kom en ung fyr hen og åbnede bildøren for hende. Da han havde sikret sig, at hun skulle bo på hotellet, løftede han hendes kuffert ud af det lille bagagerum og rakte ud efter nøglerne. Til gengæld gav han hende en slip med et nummer, inden han drejede med bilen.

Naja Holten så efter ham, da bilen drejede om mod hotellets parkeringsområde efterfulgt af en hvid Toyota. Så gik hun ind mod receptionen og blev modtaget af en smuk, spansk kvinde, der på flydende engelsk ønskede hende velkommen og bad om hendes pas.

Mens hun checkede ind, forklarede receptionisten, at hotellet havde to restauranter ud over den, hvor der blev serveret morgenmad. Der var også en wellness-afdeling med spa og fitness. Kvinden lagde en lille brochure på disken og slog op på alle de behandlinger, de havde på programmet.

– Fitnessafdelingen er i kælderen ved siden af spaområdet, forklarede hun og pegede ud i haven, hvor de to store pools lå ved siden af hinanden med et springvand i midten.

Naja smilede og tog imod programmet, mens hun rykkede sig lidt for en mand, der havde stillet sig i kø bag hende.

– Du skal bare følge stien forbi den bagerste pool, så finder du trappen ned. Der står Wellness, fortsatte receptionisten. – Det er nemt at finde.

– Det lyder godt, takkede Naja og så ud mod den forreste swimmingpool, hvor de fleste solsenge allerede var besat. Temperaturen var ganske vist kun tyve grader, men solen skinnede fra en skyfri himmel, og om et øjeblik lå hun også selv derude.

– Hvis der kommer telefonbeskeder eller mails, så vær sød at give mig besked, bad hun og forklarede, at hun ikke ville have sin mobiltelefon tændt under ferien, men at det var vigtigt, at filmselskabets presseafdeling kunne få fat i hende.

– Of course, kvidrede receptionisten og pegede over mod en tavle, hvor alle værelserne havde hver sin lille lomme. Som om hun ville være sikker på, at Naja forstod, gik hun hen og pegede på det rum, der hørte til værelse 211.

– Two, one, one, sagde hun smilende og rakte kortet frem, mens hun forklarede, at Naja skulle følge gangen rundt, for hendes superior-room lå helt ud til stranden.

Da Naja Holten vendte sig og skulle til at trække af sted med sin kuffert, var manden bag hende forsvundet.