3 Jeg trækker i præsentationen af metermålets og decimaliseringens historie primært på Tavernoor (2007) og Linklater (2002). Se eventuelt også Carneiro.

4 Se for eksempel Eurostat 2015; Helliwell et al. 2012, 2013, 2015; Holstein et al. 2011; Holstein et al. 2014; Layard 2006; Lykkeforskning og Dragør 2013; Lykkeforskning 2013; O’Donnel et al. 2014; OECD 2013; Region Syddanmark; Self et al. 2012; Statens Offentliga Utredningar 2015.

5 På engelsk er udtrykket thick concepts blevet brugt om begreber som lykke. Sådanne begreber – jeg bruger betegnelsen komplekse begreber – er kendetegnede ved, at de hverken er rent beskrivende eller rent vurderende, men uundgåeligt vurderer, når de beskriver, og beskriver, når de vurderer. Se Williams, 1993/1985. Mange begreber fra hverdagssproget har den karakter.

6 Ordbog over det danske sprog, 1966.

7 The Chambers Dictionary of Etymology, 2006.

8 Udtrykket Carpe diem stammer fra den romerske digter Horats (65-8 f.v.t.).

9 Se eventuelt Meyer 2013, omslagsillustration og -tekst.

10 De oldgamle diskussioner om lykken og det gode liv præsenteres og diskuteres i Nussbaum 1986. En kortfattet gennemgang findes i Meyer 2016a.

11 Klassisk pragmatisme skal ikke forveksles med amerikansk pragmatisme, der ikke skelner mellem det praktiske og det tekniske.

12 Eudaimonia-begrebet præsenteres og diskuteres mere udførligt i Meyer 2016a, 33-35 og 52-53.

13 Se Porter 1995 for en udlægning af udviklingen af science-traditionens kvantitativt orienterede objektivitetsbegreb i en amerikansk sammenhæng.

14 Kritik af tilbøjeligheden til at nærme sig enhver problemstilling som et teknisk problem er langtfra ny. Se for eksempel Rittel og Webber 1973.

15 Kritik af science-traditionen for at stræbe efter et erkendelsesmonopol er heller ikke ny. Se for eksempel Butterfield citeret i Meyer 2016b.

16 De klassiske begreber om praxis og phronesis præsenteres og drøftes ret udførligt i Meyer 2013.

17 Den østrigske filosof Konrad Paul Liessmann er et eksempel på en undtagelse. Se for eksempel Liessmann 2012.

18 Se for eksempel Arendt 1969/1958.

19 Se for eksempel hjemmesiderne for Dansk Center for Undervisningsmiljø, www.dcum.dk, samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, www.nfa.dk.Trivselsmålinger i skole, og arbejdsliv drøftes mere indgående i Meyer 2016a.

20 Se Crick, 1964/1959, for kritisk diskussion af amerikansk pragmatisme, blandt andet pp. 88-94.

21 Se Worden 2009 for en glimrende og kortfattet gennemgang af de engelske borgerkrige.

22 Se Midgley 1992 for en kritisk drøftelse af religiøst betonet tro på science som frelsende kraft.

23 Sprat skrev: “[T]he consideration of Men, and humane affairs may affect us with a thousand various disquiets.” Han henviste derpå til overvejelser om naturen, som “never separates us into mortal Factions; that gives us room to differ, without animosity; and permits us to raise contrary imaginations upon it, without any danger of a Civil War.” Sprat 1966/1667, 55-56.

24 Bury 1932 leverede den klassisk-moderne præsentation af – og fortale for – begrebet om progress.

25 Crick 1964/1959 karakteriserer og drøfter pp. 37 ff. den såkaldte Progressive Era i USA, fra omkring 1900 og et par årtier frem, som en periode med meget stærk tro på fremskridt som progress, en forkærlighed for psykologiske forklaringer og samtidig afstandtagen fra historiske og filosofiske overvejelser og tolkninger: “From this time on, ‘Progress’ and ‘Science’ become the master-concepts of a distinctively American social thought.”

26 Siden Immanuel Kant (1724-1804) introducerede sin pligttænkning, hævder den tyske, skeptiske filosof Odo Marquard, er lykkebegrebet blevet forvist fra moderne filosofi som uacceptabelt tema. Da man imidlertid ikke blot kan frarøve filosofien det helt store, eksistentielle spørgsmål, er spørgsmålet på ny blevet taget ind i andre sproglige gevandter. Der tales for eksempel i stedet om mening. Marquard 2013/1986. Mens menings-metaforen kan give plads til, at de store temaer kan behandles filosofisk, synes omskrivninger som trivsel og well-being mere at lede i retning af monitorering.

27 Den britiske historiker Herbert Butterfield 2018/1962 bemærkede i 1962 i en forelæsning om universitetspolitik syrligt, at ting åbenbart anses for mere virkelige, hvis der kan beregnes procenter på basis af dem.

28 Ganske vist kan politikere henvise til ‘nødvendighedens politik’, men mit gæt er, at det kræver henvisning til videnskabelig evidens. En empirisk undersøgelse af brugen af udtrykket kunne være nyttig.

29 Overtro på politik drøftes grundigere i Meyer 2013, 79-82.

30 Se for eksempel Eplov & Lauridsen 2008, om det brede sundhedsbegreb.

31 Se for eksempel OECD 2013.

32 Se eventuelt yderligere drøftelse af fokuseringen på funktionsduelighed i Meyer 2016a, pp. 51 ff.

33 Se OECD 2013.