Litteratur:
Aho, Kevin (2007). “Simmel on Acceleration, Boredom, and Extreme Aesthesia.” Journal for the Theory of Social Behaviour 37:4: 447-462.
Barbalet, Jack M. (1999). “Boredom and social meaning.” British Journal of Sociology, 50(4): 631-646.
Bargdill, Richard W. (2000). “The study of life boredom.” Journal of
Phenomenological Psychology, 31(2): 188-219.
Bauman, Zygmunt (2002). Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. København: Hans Reitzels Forlag.
Bauman, Zygmunt (2005). Forspildte liv. Moderniteten og dens udstødte. København: Hans Reitzels Forlag.
Beck, Ulrich & Beck-Gernsheim, Elisabeth (2001). Individualization. London: Sage.
Bellah, Robert N. et al. (1996). Habits of the Heart: Individualism and commitment in American life. Berkeley: University of California Press.
Binkley, Sam (2014). Happiness as Enterprise: An essay on neoliberal life. New York: SUNY.
Bruckner, Pascal (2000). L’Euphorie perpétuelle. Essai sur le devoir de bonheur. Paris: Grasset.
Bröckling, Ulrich (2015). The Entrepreneurial Self - Fabricating a New Type of Subject. London: Sage.
Conrad, Peter (1997). “It’s Boring: Notes on the Meaning of Boredom in Everyday Life”. Qualitative Sociology, 20(4): 465-475.
Durkheim, Émile (1951). Suicide. A study in sociology. London: Routledge & Kegan Paul LTD.
Durkheim, Émile (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København: Hans Reitzels Forlag.
Jacobsen, Michael H. (2014). “Sociology and Happiness. An interview with Zygmunt Bauman”. The Journal of Happiness and Well-Being, 2(1): 85-94.
Jacobsen, Michael H. & Petersen, Anders (red.) (2012). Samfundsteori & samtidsdiagnose: En introduktion til sytten nyere samfundstænkere for det pædagogiske felt. København: Unge Pædagoger. Unge Pædagogers serie.
Jacobsen, Michael H. & Petersen, Anders (2017). ”Fagre nye arbejdsliv? – set gennem fire fremtrædende kritisk-sociologiske samtidsdiagnoser”. Tidsskrift for Arbejdsliv, 19(1): 10-28.
Madsen, Svend Å. (1980). Se Dagens Lys. København: Gyldendal.
Mikulas, William L. & Vodanovich, Stephen J. (1993). “The essence of boredom”. Psychological Record, 43: 3-12.
Neves, Carlos M. (2003). “Optimism, pessimism and hope in Durkheim”. Journal of Happiness Studies, 4: 169-183.
Petersen, Anders (2012). “Individualismens overdrev – En aktualisering af Durkheims og Simmels individualismeperspektiver set i lyset af Charles Taylors kritik af samtidens autenticitetsforståelse”. Sosiologi i Dag, 42(2): 70-89.
Petersen, Anders (2019). “Se Dagens Lys: Et samfund sat på spidsen eller et spejl for tiden?” i Program – Aarhus Teater.
Petersen, Anders (2020). “‘Clap along if you feel like a room without a roof’. Understanding the pursuit of happiness as ideology”. I: Nicholas Hill, Svend Brinkmann & Anders Petersen (red.) Critical Happiness Studies. London: Routledge.
Pickering, Mary (1993). Auguste Comte: An intellectual biography. Volume 1. Cambridge: Cambridge University Press.
Ritzer, George (1996). Sociological Theory (fourth edition). New York: McGraw-Hill.
Simmel, Georg (2019). “Storbyerne og det åndelige liv”. I: Søren Christensen et al. (red.) Simmel: Sociologiens eventyrer. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Spacks, Patricia M. (1995). Boredom. The Literary History of a State of Mind. Chicago: Chicago University Press.
Standing, Guy (2017). Prekariatet. København: Informations Forlag.
Svendsen, Lars Fr. H. (2000). Kedsomhedens filosofi. Aarhus: Klim.
Svendsen, Lars Fr. H. (2014). https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/hvorfor-m%C3%A5-vi-ikke-kede-os. Hentet 25/2-2020.
Wichmann, Jonathan (2007). Leth og kedsomheden. København: Informations Forlag.