81 Helm, L. (2018, 29. sep)
82 Justeret oversættelse.
83 Eudaimoni oversættes almindeligvis lyksalighed eller velfærd. Det kommer af det oldgræske eu, god, og daimon, som kan oversættes med såvel skytsengel, halvgud, ånd og skæbne. Jeg kommer mere ind på dette daimoniske aspekt i afsnittet Tid, harmonilære og eudaimoni.
84 Camus læste Bergson og Nietzsche flittigt i sine formative studieår. Nietzsche læste han vedholdende hele livet igennem.
85 Ifølge Schopenhauer, der her trofast følger Kant, er den anskuede verden vores forestilling, der helt og holdent er underlagt anskuelsens betingelser. Virkeligheden er objekt(er) for et anskuende subjekt, tid, rum, kausalitet og materialitet og så videre. Anskuelsens betingelser har været til forhandling siden Kant og vil ikke blive diskuteret yderligere i nærværende, hvor vi blot fastholder, med såvel Schopenhauer, Nietzsche, Bergson, Camus og Bataille, at der er noget, der unddrager sig anskuelsens betingelser, som vi har en direkte erkendelse af, nemlig at være den krop, som vi også danner os et billede af.
86 Dette viser sig blandt andet i indførelsen af de såkaldte PISA-tests i folkeskolen, hvor man “PISA tester unges kompetencer ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.” (Børne- og Ungeministeriet 2020) og ikke mindst de øgede publikationskrav til forskere på landets universiteter.
87 Jævnfør arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt: “Den klassiske velfærdsstat skulle tidligere tage sig af de syge og gamle, men hvis man kigger på, hvordan det ser ud i dag, så er der vist ikke noget socialpolitik tilbage. Det hele er beskæftigelsespolitik. I konkurrencestaten gælder det om, at folk skal have et incitament for at tage arbejde. Fokus er på, at alle skal være i beskæftigelse” (Frandsen 2013). Det er ikke mit ærinde at udfolde en komplet kritik af det neoliberale paradigme, som er så gennemgribende i vores samfund, i nærværende essay, da det ville optage for meget plads. Derfor tillader jeg at antyde denne kritik med overordnede penselstrøg.
88 For på denne måde bevares alt det dødelige: ved aldrig nogensinde at være det samme, sådan som det guddommelige er, men ved at erstatte det, der ældes og går bort, med noget nyt, sådan som det selv var. (Platon 2010a, 208e)
89 Jeg har behandlet forholdet mellem daimon, Eros og Viljen til Magt i (Grimm 2011).
90 Husk på, at det absurde er konstitueret af samtidigheden af længslen og konfrontationen med en verden, der ikke besvarer denne længsel.